36 / 224
30
mod hvilke d er nu vilde blive skredet ind m ed Lovens
S trenghed.
Saadan gled m an da stille og ro lig t fra H aanden og i
M unden op mod den k ritisk e Ju lem aaned , der altid blev
imødeset m ed en vis Bekym ring, ikke m in d st udenfor Vol
dene.
Denne Gang skulde d e t im id le rtid blive Katastrofe.
Den 3. December 1839 K lokken 11 om Form iddagen lød
G eneralm archen gennem alle Byens Gader.
Stadens Porte blev lukkede og laasede.
De respektive borgerlige og m ilitæ re Korpser sam lede sig
paa deres forskellige A larm pladser, og paa Am alienborg
traadte G eheim em inister
Otto Moltke
paa S laget 12 ud paa Re-
sidensens A ltan og raab te ud over den tæ tte Menneske
masse, der havde forsam let sig nedenund er:
»Frederik den S jette er død, leve Christian den Ottende!«
De opstillede Herolder, der var ledsagede af de p ra g t
fulde gu ld h a rn isk k læ d te Hestgardister, gentog Raabet, hvor
efter d en nye Konge traad te frem m ed blottet Hoved for a t
modtage Folkets Hyldest.
Saa drog Hestgarden videre fra Torv til Torv i Byen m ed
deres P roklam ation , Soldaterne blev tagne i Ed, paa Vol
dene to rdnede Kanonerne, og K irkeklokkerne ringede.
Men den A ften drog Pøbelen gennem Gaderne og slog
R uderne ud hos Købmændene.
Saaledes var d e t gam le Kongens København!
Men medens alle gode, loyale Borgere sørgede op rigtigt
ved Landsfaderens Død, udstedte den nye Konge en P ro k la
m ation, i hv ilken h an forordnede Landesorg og Sørgedragt
— ikke m ind st for sine Em bedsmænd — i 6 Maaneder.
Det var et forfæ rdeligt Slag for alt Forlystelsesliv, der
laa dødt Ju l og Nytaar og lang t ind i 1840.
Selvfølgelig blev et ud en land sk Selskab som B rødrene
Tourniere
ikke ram t m in d st haardt.
Kong
Frederiks
Død blev da en Katastrofe for C irkus paa