28
til rom anske C irkus, blev Lokalet fra 1835—36 lejet u d til
et preussisk, d e t »Wulffske Selskab«, hvis tyske Oprindelse
dog ikke forh indrede det i at spekulere i den stadig lige le
vende Napoleon-Begej string.
Dette skyldtes dog m aaske næ rm est Pettoletti selv, der a t
ter, ligesom paa Nørrebro, m ed B ravu r spillede »den lille
Korporal« i den historiske g raa Kappe.
Det synes, som om der i L ighed m ed senere T ilfæ lde var
gaaet Napoleon i den lille københavnske Forlystelseskonge,
der efterhaanden var komm en til Hægterne og ud af sin
Gæld.
I Sæsonen 1836—37 vendte
Gauthier
saa tilbage, medens
m an i 1837—38 ikke havde nogen Cirkus.
Men saa i 1839 kom det fortrinlige Beriderselskab
Tour-
niere,
der havde et saa godt Ry paa sig.
Det aabnede sine Forestillinger den 30. Oktober for u d
mæ rket Hus, og alt syntes som sædvan lig t at skulle gaa
godt.
Napoleon
m aatte atter denne Gang holde for og vise sig
i formelige Slag m ed galoperende Heste og drønende Ka
noner.
Men hvad m an end nu den Dag i Dag ubev id st e rin
d rer i bleg E fterklang, er de livfulde Brydekampe.
Mellem de mange A rtister, b land t hvilke de stæ rke Mænd
med
Rappo
i Spidsen var sæ rlig yndede, var ogsaa »den
uovervindelige Bryder« Jean
Depuis.
Han ud fo rd rede alle Københavns stæ rke Mænd, og det
var noget, m an kund e forstaa, th i Vesterbros S lagtere hav
de den lid t overdrevne Mening, a t de var de stæ rkeste i
hele Verden.
Derude paa Broen blev tit
kan du tro
leveret en Lussing, uha!
som var go’!