38 / 224
32
Georg Clarstensen, der havde m ange V anskeligheder at
kæmpe med i Tivolis første Aar, havde til en Begyndelse
lejet »Vesterbros Nye Teater« for at indd rage det i sit E ta
blissem ent som et saad an t C irkusforetagende.
Men det var i en altfor m iserabel T ilstand , og i 1845 op
førte h an derfor efter sin egen Tegning en Teltcirkus, der
havde en meget festlig og til Omgivelserne passende K arak
ter, den var nem lig paa orien talsk Vis strib et i forskellige
stæ rke F arv er og fald t u dm æ rk e t samm en m ed de øvrige i
m au risk S til holdte Bygninger og Pavilloner.
Ogsaa Ind retn ing en var meget p rak tisk som alt, hvad
»Entreprenøren« lavede.
Men den havde tillige væ ret m eget ko stbar — ligeledes
som alt, hvad »Entreprenøren« lavede — hvad der dog ikke
k an forbavse, n a a r m an hører, at den havde P lad s til 1000
Tilskuere.
I denne C irkus, der laa ved S iden af den gam le, m orsom
me »Rutschebane«, hvorfra der altid lød Hvin af Damer og
Eder af Herrer, hvem Hatten tit fløj af, gav B eriderd irek
tø r
Rudolf Guerra
dag lig 3 Forestillinger å 8 Skilling.
Det var altsaa op mod 100 Forestillinger om Maaneden,
og det kund e d e t davæ rende København ikke bære.
Tivoli led derfor store Tab paa sine C irkusforestillinger.
Hvad der for saa v idt var uretfæ rdig t, som Guerra var en
Cirkus, der havde et udm æ rk et Navn ude i Europa.
Selskabet var op rindelig startet af den bekendte Skole
ry tter
Alexander Guerra,
der engagerede de berøm teste da
tidige A rtistfam ilie som
Ciniselli, Chiarini
og
Loisset.
Han gjorde da ogsaa glim rende Forretninger, ikke m in d st
i Skandinavien, og da h an tra k sig tilbage, blev h an Æres-
staldm ester hos Kong
Carl Johan
af Sverrig.
Sønnen
Adolph
overtog Ledelsen efter F aderen og døde i
1837, m en efterlod sig to Døtre og en Søn
Rudolf,
og det var
ham , der var D irektør u n d e r Opholdet i København.
I »Tivoli-Avisen«, der redigeredes af G.
Siesby,
blev der