Spejlet

Man ved, det er bygget af Karmeliterordenen i

det fjortende Aarhundrede. Hvem Bygherren er

meldes der intet om. Han har ikke været bunden

a f smaalige Pladshensyn. Der er højt til Loftet og

vidt til Væggen i Klosterets Gange, i dets Sale og

Stuer. Der hviler den sælsomste, som gennem Aar-

hundreder fortættede Ro over det store Kompleks.

Man ser intet L iv, og man spørger sig selv, om

Svalerne, der kredser hjemløse og hvileløse over

de væltede Murbrokker, er det eneste levende i

dette store triste Øde.

Graa og trist ligger Fraterhaven. Graa og trist

synes Døden, gennem Epitafiers Knokkelhoveder,

at stirre Beskueren i Møde. Paa nedtraadte eller

sløjfede Gravhøje blomstrer den blaa Forglemmigej

og den luende Valmue, Side om Side.

Saa staar der pludselig en lille forkrøblet Kvinde

skikkelse mellem Ruinerne og stirrer over mod de

Nybygninger, der rejser sig der, hvor det gamle

Kloster strakte sine Længer. Der lurer den sløvede

Alderdoms Mistro i de Blikke, hvormed hun be

tragter Kampestens-Fundamenterne.

— Skidt, siger hun og spytter langt etter det ny

Hus.

Den unge Arkitekt, der er Bygmesteren, Professor

Storcks

Assistent, forestiller sig for den gamle Kvinde.

— Ja , De er Præsten. Jeg ved det godt. Men Gud

Herren i Himlen bevare En for nogensinde at

komme derover, og hun peger med Haanden mod

de nære Mure, som laa de milefjærnt, etsteds langt

ude i Horizonten. At byde gamle Fo lk

det,

siger

hun, og tramper tilbage til Klostret over Græsset,

hvis Straa Kalken har ædt og svedet.

Set. Mariæ Kloster har lidt en ublid Medfart.

Hvad Tiden har ødelagt, har man udbedret uden

Hensyn til Stil og Bygningsart. Blyindfattede Vin

duer i Spidsbuestil er bleven erstattede med skæve

Karme og banale Trærammer. E r en Sten faldet

ud, har man puttet en anden ind, rød eller hvid,

hvad der laa nærmest for Haanden. Med den plat

teste Brutalitet har man udbedret og repareret,

saalænge til Murene sank sammen over Hovedet

paa Klosterets Beboere.

Saa tog man fat paa en Restaurering og Ombyg

ning som, naar den engang er fuldført, vil give

Helsingør en Bygning af stor Skønhed, Landet et

historisk Mindesmærke a f den højeste Værdi. Pro

fessor

Storck

overholder nøje, assisteret a f den unge

dygtige Arkitekt

Hamborg,

at Set. Mariæ Kloster

genopføres i sin oprindelige Skikkelse. Med den

største Nænsomhed og den inderligste Pietet følger

de to Herrer den første Bygmesters Linjer og Struk

tur. ---------------

Det kneb under den omfattende Ombygning at

finde Plads til Klosterets mange gamle Beboere.

Man flyttede da Kvinderne over i et stort stjærne-

livælvet, højloftet Rum, om hvilket Sagnet fortæller,

Det gamle Kloster.

- 99 -