Spejlet

99 / 191

Nr. 5.
20. JULI 1902.
SPEJLET
Ungdomserindringer.
Konsejlspræsident Deuntzer og fhv. Konseilspræsident Estrup fortæller.
Med Ungdomsportræter af de Fortællende og Amatørfotografier fra deres Hjem
II.
Hos Estrup.
I den lette Jagtvogn rul­
ler vi rask af Sted fra
Mørke Station indi Lan­
det forbi Huse og Gaarde
mellem frodige Marker og
grønne Hegn. Nu drejer
Vejen og aabner pludse­
ligt for et nyt landskabe­
ligt Billede: milelange
Engdrag, begrænset af
skovklædte Skrænter, der
snart viger tilbage, snart
skyder frem og indsnæv­
ret' Udsigten. Midt i Bille­
det samler sig som en Bu­
ket, bøj stammet Skov,
hvori Skafføgaards blege
røde Hovedbygning lyser
som en af Sommerens
første sarte Blomster.
Medens de blanke,
mørkebrune Heste krum­
mer Halsene, som for at
vise sig nu i Opløbet, og
den stærke, skulderbrede
Kusk retter sig i Sædet,
hopper Vognen paa Bro­
stenene under Indkørsels-
taarnet til det gamle Her­
resæde, og et Øjeblik ef­
ter svinger vi op for Hoveddøren til Skafføgaard.
Ekscellence Estrup hilser venligt velkommen, og
snart sidde vi vis-à-vis i hans store Arbejdsværelse,12—15 Alen i Længden, 8 Alen til Loftet, et dejligt
Rum, livis to høje, rundbuede Vinduer vender ud
til Parken. Det historiske, udskaarne Skab udfyl­
der næsten lielt den ene Endevæg, et Skrivebord
med mange Protokoller og Regnskabsbøger taler
om den flittige Jorddrot, der personlig altid liar
Estrup i 1843. (Efter et Daguerreotypi.)
styret sin Bedrift og dre­
vet sine Skove selv, me­
dens det mægtige Arbejds­
bord midt i Stuen, over­
fyldt af Bøger, Pjecer og
Aviser, vidner om Poli­
tikeren, der ogsaa i sin
fjerne Afkrog lever med
i Dagens Begivenheder.
»De ønsker, at jeg skal
fortælle Dem en »Ung­
domserindring« til Jour­
nalisternes Blad »Spejlet«
— siger Ekscellencen —
og jeg vil gerne opfylde
Ønsket, men jeg har i
Virkeligheden kun én
stærk Ungdomserindring,
der maaske kunde egne
sig til at blive indram­
met i et saadant Spejl,
som det, hvortil De søger
Bidrag.
Naar jeg ser tilbage paa
mine første bevidste Ung-
domsaar, samle mine Min­
der sig stærkest om det
Indtryk, jeg i mit Hjem
liavde faaet og stadigt i
Aarene 1841—1846 fik for­
nyet, af den Bekymring, hvormed min Fader fulgte
Begivenhedernes Udvikling i Slesvig og Holsten.
Denne stilede da øjensynlig mod en Krise, der kun­
de blive skæbnesvanger for vort Fædreland.
Bekymringerne voksede kun ved den samtidigt
stærkt tiltagende Stræben efter en Forfatningsfor­
andring, en »Konstitution«.
Jeg mindes tydeligt min Faders Udtalelser om
det uforstandige i at ville lave en fri Forfatning for
— 97 -