171 / 191
sen,
hvis vegetarianske Levemaade
paa bedste Vis tilfredsstilles af F ru
Olesens
Svedskeragout og R isvand
grød.
Den sympatetiske unge Kunst
ner farter paa sin Cykle langs Ve-
sterhav og Kattegat, livis mægtige
Røst for Tiden er ham en skattet
Sufflør.
Mellem Klitter og Tang — Deko
ration : første Akt af »Esther« —
var jeg saa heldig at trælle Hr. Poul
sen, frisk, stolt og ung.
Længere henne paa S tranden fik
jeg Øje paa en m alerisk Gruppe,
som ved næ rm ere Undersøgelse
viste sig at være »kendte Ansigter«
fra København.
Her sidder jo den unge
Suend Aggerholm,
som i
den kommende Sæson tilhø rer Folketeatret, og
agterude h a r
Robert Dinesen
taget Plads med sin
Marinekikkert, medens hans nydelige Hustru fra
Forstavnen vekselvis læser D rachm annske Vers og
betragter Havets Rølger for at se, om Rhytmen
passer. De tre og F rk.
Ngrop
h a r lige givet en fuldt-
besøgt Forestilling, bestaaende af »Et Resøg«, »Her
rens Venner« og »Asgaardsrejen« med Musik af
Robert Dinesen. —
Næppe h a r jeg vendt mig fra denne Strand-Idyl,
før jeg staar overfor et Hus, der synes lige sprunget
ud af
H. C. Andersens
Fantasi.
En Stodder b land t Rønner med Huller i Tag og
B rud paa alle Vægge. V induerne er tilstoppede med
Klude, og lukkelig Dør lindes ikke.
Kig ind i disse »Stuer«, hvis Hulter-til-bulter-Mø-
blem ent og hele Indretning paa den grinagtigste
Maade driver Løjer med al sund Fornuft.
Der drømm es og læses.
Skorsten findes ikke men et sort Hul i Taget,
hvoropaf Røgen stiger, og hvorigennem Himlens
Væde falder.
Naa,
Bonatzij
giver kun 15 Kr. i Leje
0111
Aaret,
saa han kan jo ikke stille store Fordringer!
Hvem Bonatzij er? Det ved Ingen.
Han kom til Skagen for ca. 20 Aar siden under
en forrygende Orkan, overtog Byens ældste Hus og
begyndte sam tidig at drive Hønseavl og lappe Sko.
Han stammer fra Ungarn og lever kun fo rsit »Hus«
og sine 37 Høns, der om Vinteren deler Seng med
ham og til Gengæld skaffer ham Føden efter bedste
Formaaen. —
F ra Skagens Stodder til dens Konge!
Holger Drachmann
bo r heroppe i Aar som saa
ofte før. Men i Aar h a r han kastet Pennen til F o r
del for — Økse og Sav!
Hver Morgen kan Byens Folk nyde Skuet af hans
prægtige Skikkelse, mens han flittig haandterer
Bonatzij.
Drachmann.
— 171