175 / 191
virkelig brug t dem som Skiver, vilde mange flere
bejdets Ære, Hvilens Lyst og den Enighed, som
være bevarede.
gør stærk.
Som de hænger dér, i Loft og paa Væg, udgør de
Vi standser udfor en Skive, der gør et sært fan
en broget Billedsamling, der m aner svundne Men-
tastisk Indtryk. Blussende Jægere fejrer etvildt
neskealdre frem af Graven.
Kalas, medens en saare dejlig Kvinde vrider sine
Her ser m an selve Skydebane-Bygningen i talrige Hænder i Fortvivlelse. Hele Farveskalaen h a r Ivunst-
Gengivelser, Kongens Nytorv med det kgl. Teater neren gennemløbet. Men Virkningen er ogsaa vid-
fra 4—5 forskellige Perioder, den snurrige Kugle- underlig.
post, de tunge, solide Diligencer og et festligt Lag
»Knud Christian Mundt, 21. September 1836« staar
i den store Sal fra Begyndelsen af Trediverne.
der at læse.
Der er — ofte indramm et af Deviser — Kram-
»Hvad var den Mand,« spørger vi.
bodsvende, som ku rtiserer yndefulde Damer, der
»Sadelmager,« lyder Svaret,
er sm aa Amoriner og fede Bacchusbørn, som tum-
Det var netop det, vi straks havde tæ nkt os.
ler om fyldte Pokaler — »Naar Bacchus yder Saft,
»Men han havnede senere som D irektør for Ka-
Cilpido b ryder Tsen, Saa skyder , man med Kraft, sino,« siger Hr. Reitzel. »Det var ham , der var saa
og Skytten nyder Prisen« — og der er alle mulige misfornøjet med Sangerinden Mme Leonard. Jeg
allegoriske F igu rer for broderlig Forening, for Ar- kan ikke lide, sagde han til Erik Bøgh, at hun
— 175