Spejlet

- 172

Vest fantaserer mellem Nordstrands

Klitter.

Ledsaget af sin H ustru og Dat

ter saa jeg Kunstneren senere paa

Dagen »tage Bølger« med sit Haand-

kam era, indenfor hvis Rækkevidde

hans nydelige lille Pige sprang om,

m un tert jagende de flygtende Søer

eller leende retirerende, n aa r de

fraadende styrtede ind over San

det.

Som det sidste Led i Skagens

Fysiognom i skal jeg hermed p ræ

sentere Læserne for Sandtungens

kvindelige Fotograf, F rk.

Emma

Clausen.

Hun er en meget sjælden Kvinde,

hvad følgende Data beviser:

F rk. Clausen blev født i Kloster

skoven mellem H jørring og F re

derikshavn, hvor hendes F ader var

Skovridder.

Mens hun endnu var ung, døde

Faderen, og den unge Pige gik for

tvivlet om i Skoven og læste Bib

len uden deri at finde m indste

Trøst.

Derpaa skrev hun en Digtsamling ved Navn

»Gisninger«.

23 Aar gammel begyndte hun en Skole i F rede

rikshavn, men fandt ejheller her den Ro, hun søgte.

Saa besluttede h u n at dø, men da h u n var paa Vej

til Havet, fandt hun pludselig paa at ville tage til

W ien for at lære at male.

Efter nogen Tids Forløb kom hun tilbage, be

gyndte paany sin Skolevirksomhed, tænkte atter

paa at dø, men kom til al Held til Skagen, hvis

daværende Fotograf havde en Ged paa Græs i sit

Atelier og først maatte flytte Dyret og feje Gulvet,

n aa r der kom Kunder.

Nu ejer Frk. Clau

sen et pæn t Atelier,

hvor hun maler, dig

ter og fotograferer.

Hun h a r paa eget

F orlag udgivet en

dogmeløs Gudelære,

som hedder »Mit Livs

syn« og h a r været an-

mæ ldt i et avstralsk

Blad.

Forhaaben tlig tæn

ker den flinke Dame

ikke mere paa Døden.

Det vilde være u ri

meligt, hvad hu n m aa

Frk. Emma clausen.

kunne indse, naar

hu n betragter sit Hjem og sit Arbejde.

Og sit eget Billede i

Spejlet.

Axel Wessel.

Krøyer foran sit Hus.

Økse og Sav udenfor Landbruger

Zakarias Søren

sens

Hus.

Den stolte Digter kom mig sm ilende i Møde —

han er sund og stærk paany, p arat til Dyst, naa r

de sidste Knuder ligger knaste for Savbukkens Fod.

— Morsomt er det ikke at blive fotograferet; det

er det værste, jeg ved! erklærede Digteren — men

lad gaa da!

— Og De vil have mig ved Savbukken!

Jeg tilstod, at S ituationen da vilde blive højst

interessant, og D rachm ann griber sin Økse og k a

ster nogle B rændestykker i Bunke — Ja, det er jo

egentlig ikke m in Hovedbeskæftigelse at hugge

Brænde — ! og vi b rister i Latter, indtil Fotografen

mælder klar! og i en Haandevending fæster »Vester

havets Behersker« paa sin 13 x 18 Plade.

løvrigt bliver Holger D rachm ann Vinteren over

paa Skagen. Han h a r alt lejet Hus deroppe og er

beredt til at kampere under Isdrift og Vinterstorm.

Helt nede i Nærheden af Plantagen ligger

P. S.

Krøyers

Hus tæ t op til Overklitfoged

Dallerups.

Det er det gamle Herredskontor, som vor berømte

Maler h a r om dannet til et Stykke af det Italien,

h an elsker saa højt og kender saa vel.

Over det lave Hustag ligger hvide Roser i Klyn

ger; nedefter breder de sig som i Fald og svøber

sig om de sort- og gultmalede Vinduesrammer.

Vild-Vin og Valmuer garnerer det smukke T rappe

gelænder, ved hvilket Maleren beredvillig stillede sig

og lod sig »tage« af det allestedsværende Objektiv.

Krøyer bliver paa Skagen til ind i September.

Han arbejder i sit Atelier med usvækket Kraft og

forsømmer ikke at give Møde, n aa r Stormen fra