Spejlet

176 / 191

gijpti8 SBtau
synger ganske det samme Repertoire som ifAftes«.
— »Ja. men det er jo netop et lielt nyt Repertoire,
hun har«. — »Naa, er det det. Ja, jeg skal sige Dem,
jeg hører kun daarlig. Men hun kunde da i hvert
Fald nok lade være med at tage den samme røde
Kjole paa, som hun bar i Gaar.« — »Det er jo en
gul Kjole, hun har paa i Aften!« sagde Erik Bøgh.
— »Naa, er det det. Ja, jeg skal sige Dem, jeg ser
ikke rigtig godt!«
Og den Mand var Teaterdirektør!
Hr. Reitzel fortæller os adskillige af den Slags
Smaahistorier 0111 hedengangne og nulevende Sky­
debrodre, medens vi vandrer ned til Skydehuset i
den prægtige Have. Høje Husrækker taarner sig op
om^den til begge Sider, og
nede bag Plænen, hvor
»Stangen« rejses, knejser
den 30 Alen høje Skydemur
med sin røde Stenmasse.
Men trods stængende Mure
er Haven rummelig og stor.
Busketterne staar friskt og
kønt, og Lindenes Duft læg­
ger sig tung og sød over de
velplejede Gange.
»Den lige Vej, er den bed­
ste,« staar der med gyldne
Bogstaver over Indgangen
til Skydehuset, — et ma­
nende memento til dem,
der møder frem, naar der
gives Sølv, og drikker Cham­
pagne paa den nye Broders
Bekostning.
Den Inskription vilde
have glædet gamle Gene­
ralfiskal Wivet, Selskabets
første Historieskriver.
Hvor jamrede han ikke [over de smaa Udskejelser,
som Brødrene forfaldt til i den almindelige Glæde
over, at Frederik V havde givet dem et fast Hjem
paa dette Sted! »Et altfor frit Liv,« siger han, »for
stærke Drikke og umaadelig Tobaksrøg skrækker
Folk herfra og exponerer Selskabet for Reproclie
og Refus af mange artige og skikkelige Personer.«'
Nu hænger Wivets Billede inde i en af Skyde­
husets Stuer, og han kan hver Onsdag fryde sin
salige Sjæl ved at se den Iver, hvormed saa artige
og skikkelige Personer som Omgangsskytterne plaf­
fer løs til Hævdelse af Selskabets gode gamle Tra­
ditioner.
I et af Rummene finder vi »Fuglen«, det stolte
Den store Salon.
- 176 -