Spejlet

Skydebanen.

Smaa Interiører.

- T V '.

er spis't megen god Mad og d rukket mangt

JL/ et godt Glas i denne Sal!«

Det er Boghandler Carl Reitzel senior, som siger

disse uomtvistelige Sandhedsord, medens vi en tid

lig Form iddag vand rer rund t i den kgl. Skydebanes

Festsal.

Og Hr. Reitzel ved bedre end de Heste Besked

om den Ting. Han h a r været Skydebroder siden

Tredsem es Midte.

Vi kunde da ikke ønske nogen bedre Cicerone

paa vor Form iddagsvandring gennem disse Haller,

som m an ikke er vant til at se i det nøgterne Dags-

skær.

Hvem a f os liar ikke en Mængde smaa Minder

fra den gamle hyggelige Skydebane, hvor Borger

skabet h a r holdt sine Fester fra Arilds Tid! Dér

ha r vi været med til at tømme Bryllupspokalen for

Gud ved hvor mange Par, som siden gled bort paa

Tidens Strøm. Dér h a r vi hyldet den hæderkronede

Ju b ila r og skabt den fortjente Mand et Prytaneion,

der dannede en Mærkepæl i lians Liv. Dér h a r vi

set skønne Damer blive endnu skønnere i de smaa

hyggefyldte Stuer, og vi h a r skum l et med vor Side

m and ved Bordet øver Taler, som først langt om

længe druknede i Larmen fra O rkestrets Touche

og de rungende H u rraraab.

Men — se den gamle Skydebane rigtig efter i

Krogene, hvem gav sig T id til det?

Nu gaar vi her for at oprette det forsømte.

Men Hr. Reitzel vil ikke frem med Sølvtøjet, her,

hvor der dog er givet saa meget Sølv.

»Det er i Banken altsam men, «'siger han, »und

tagen nogle helt moderne Sager, som De ikke har

nogen Glæde a f a t se.«

Selskabet væ rner

0111

sine Skatte, a t de ikke skal

gaa samme Vej som det

Æ restegn, der for et Par

Hundrede Aar siden blev

stjaalet fra sit Gemme paa

Raadhuset. Det var en Gave

fra Christian III, en sølv

forgyldt Halskæde med en

do. Papegøje. I halvandet

Sekel havde Fuglekongerne

baaret den i Processionen

fra Skydepladsen til Kom

pagnihuset. Men saa skete

det en Dag, at en Del uved

kommende Personer havde

faaet Adgang til Raadstuen

for at nyde det angeneme

Skue af en Synder, der blev

radb ræ kket paa Nytorv. Og

ved den Lejlighed forsvandt

baade Kæde og Papegøje.

Man er forsigtigere nu. Hvad der er tilbage af

det gamle Sølvtøj — meget blev ofret i Krigenes

Tid — forvares i Bankens sikre Kælder.

»Men der er jo Skiverne,« siger Hr. Reitzel.

Saa gaar vi i Lag med Skiverne, der er en stor

Samling Historie, de ældste fra Midten a f det 18.

Aarhundrede. Og havde m an blot ikke i sin Tid

Hovedtrappen.