Skydebanen.
Skydebanen.
Smaa Interiører.
- T V '.
k
er spis't megen god Mad og d rukket mangt
JL/ et godt Glas i denne Sal!«
Det er Boghandler Carl Reitzel senior, som siger
disse uomtvistelige Sandhedsord, medens vi en tid
lig Form iddag vand rer rund t i den kgl. Skydebanes
Festsal.
Og Hr. Reitzel ved bedre end de Heste Besked
om den Ting. Han h a r været Skydebroder siden
Tredsem es Midte.
Vi kunde da ikke ønske nogen bedre Cicerone
paa vor Form iddagsvandring gennem disse Haller,
som m an ikke er vant til at se i det nøgterne Dags-
skær.
Hvem a f os liar ikke en Mængde smaa Minder
fra den gamle hyggelige Skydebane, hvor Borger
skabet h a r holdt sine Fester fra Arilds Tid! Dér
ha r vi været med til at tømme Bryllupspokalen for
Gud ved hvor mange Par, som siden gled bort paa
Tidens Strøm. Dér h a r vi hyldet den hæderkronede
Ju b ila r og skabt den fortjente Mand et Prytaneion,
der dannede en Mærkepæl i lians Liv. Dér h a r vi
set skønne Damer blive endnu skønnere i de smaa
hyggefyldte Stuer, og vi h a r skum l et med vor Side
m and ved Bordet øver Taler, som først langt om
længe druknede i Larmen fra O rkestrets Touche
og de rungende H u rraraab.
Men — se den gamle Skydebane rigtig efter i
Krogene, hvem gav sig T id til det?
Nu gaar vi her for at oprette det forsømte.
Men Hr. Reitzel vil ikke frem med Sølvtøjet, her,
hvor der dog er givet saa meget Sølv.
»Det er i Banken altsam men, «'siger han, »und
tagen nogle helt moderne Sager, som De ikke har
nogen Glæde a f a t se.«
Selskabet væ rner
0111
sine Skatte, a t de ikke skal
gaa samme Vej som det
Æ restegn, der for et Par
Hundrede Aar siden blev
stjaalet fra sit Gemme paa
Raadhuset. Det var en Gave
fra Christian III, en sølv
forgyldt Halskæde med en
do. Papegøje. I halvandet
Sekel havde Fuglekongerne
baaret den i Processionen
fra Skydepladsen til Kom
pagnihuset. Men saa skete
det en Dag, at en Del uved
kommende Personer havde
faaet Adgang til Raadstuen
for at nyde det angeneme
Skue af en Synder, der blev
radb ræ kket paa Nytorv. Og
ved den Lejlighed forsvandt
baade Kæde og Papegøje.
Man er forsigtigere nu. Hvad der er tilbage af
det gamle Sølvtøj — meget blev ofret i Krigenes
Tid — forvares i Bankens sikre Kælder.
»Men der er jo Skiverne,« siger Hr. Reitzel.
Saa gaar vi i Lag med Skiverne, der er en stor
Samling Historie, de ældste fra Midten a f det 18.
Aarhundrede. Og havde m an blot ikke i sin Tid
Hovedtrappen.