15 / 269
Hvis vi regner med Jens Glad i Lyngsbæk paa Mols (1487) som
Slægtens Stamfader, er vi nu naaet til 7. Led i en Kæde, hvis lysende
Punkter er Professor Rasmus Glad (Lætus) og de tvende Borgmestre
i Christiania af Slægten Glad. Der kommer nu en Periode, hvor de
overleverede Data bliver mere usikre, og hvor Slægten for en Tid
mister sin sociale Position. Fra Lolland kan vi spore dens Vej over
Rudkøbing til Troense, hvor nuværende Generalkonsul C. F. Glads
Oldefader havde sit Hjem fra ca. 1800 til 1851, og fra nu af har vi atter
fast Grund under Fødderne.
Nakskov Kirkebog udviser, at Andreas Jensen Glad 3. August 1768
viedes til Dorthea Hansdatter. Efter Aldersangivelsen ved hans Død
var Andreas Glad født i Aaret 1736, men efter Aldersangivelsen ved
Folketællingen 1787 maa han være født 1739, og det er sandsynligvis
det rette. Da han senere i sit Liv virkede som Konsumtionsbetjent,
maa han have haft nogen boglig Dannelse. Hvilke Forhold der har
bevirket, at han forlod Studierne, kender vi ikke. En Maaneds Tid
efter Brylluppet rejste de Nygifte imidlertid til Rudkøbing, hvor An*
dreas Glad nedsatte sig som Parykmager, men denne Begivenhed fik
ikke Lov til at løbe stille af. Der var nemlig i Forvejen en Parykmager
Christian Oldenborg i Byen, og som det ofte var Tilfældet i Lavstiden,
søgte Borgerne med Hænder og Fødder at sætte sig imod, at den ny?
ankomne blev optaget i Borgerskabet eller gjorde ham Indpas i hans
Forretning. Christian Oldenborg havde 10. September 1768 skrevet til
Stiftamtet og j amret over, at der havde indfundet sig en Person i Rud?
købing, »som efter at han i lang Tid haver opholdt sig i en Landsby
og omstrejfet Landet med Parykmager?Arbejde mig til største Skade
og Fornærmelse, nu ankommer her til Byen at nedsætte sig paa Pro?
fessionen«. Den gamle Oldenborg kan ikke løbe Landet rundt, saa?
ledes som den anden har gjort, baade i den Tid, han har opholdt sig
her paa Landet, som og da han var i Lolland, »hvorfra han hertil
ankom«.
Protesten hjalp imidlertid ikke. Andreas Glad fik Lov til at virke
i Rudkøbing. Han møder 14. Marts 1769 paa Rudkøbing Raadstue og
erhverver Borgerskab som Parykmager; men med Fortjenesten var
det smaat nok, og der blev mange Munde at mætte, da 5 Børn voksede
op i Hjemmet. Allerede før 1801 havde han derfor taget Ansættelse
som Konsumtionsbetjent, og i denne Stilling døde han 1806 og blev
16