Previous Page  21 / 269 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 21 / 269 Next Page
Page Background

var snart ret i mit Es og færdedes med min lille, vævre Bed*

stemor fra om Morgenen tidlig ved alt hendes Arbejde. Vi

hentede Vand ved Kilden i to Messingspande, der skinnede

som Solen selv. Bedstemor maa have været meget proper og

dygtig, thi alt om hende og Bedstefar var saa blankt og hyg*

geligt og bestemt, at det indtog mit Barnehjerte i høj Grad,

og Bedstemors Grynsuppe med tørret Frugt smagte herlig.

Om Eftermiddagen gik jeg op til Tante Dorthea, gjorde smaa

Visitter med hende hos Venner af Familien og fik alle Ste*

der Syltetøj og Kringler. Om Aftenen, naar jeg kom hjem,

fortalte Onkel Gottlieb Æventyr, til jeg skulde i Seng.

Broder Julius færdedes sammen med Bedstefar; de var

med Skovfogden ude at sætte Doner for Fuglene, eller Ju*

lius pjaskede i en nærliggende Dam med nogle Legetøjsskibe

eller byggede Skanser i Haven, hvor alt var indhøstet, det

var jo i Oktober Maaned.

Snart nærmede Afrejsen sig, og saa smaa vi var, forstod

vi fuldt vel al den Godhed, som vistes os fra alle Sider, og

det gribende for de Gamle ved vor Afrejse. Den smukkeste,

største Kurv Frugt pakkede de til os, Æbler saa store som

Barnehoveder. Jeg fik en lille, grøn Stol, et lille, grønt Sjal

og et Par lange Albuehandsker og vist meget mere, som

nu er glemt, men eet staar uudsletteligt for mig, de klare,

skønne Efteraarsdage paa den frodige 0 Taasinge, blandt

de saa nære Slægtninge, hvor alt dog var os saa nyt og

fremmed.

I Mellemtiden havde Kaptajn Glad været i Flensborg og losset sin

Kornladning. Nu kom han tilbage og hentede Børnene ombord igen

til Hjemrejsen. Alt gik godt, til Skibet naaede Køge Bugt, hvor de om

Natten fik en stærk Storm, som tvang dem til at kaste Anker for Nat*

ten. Det ene Anker mistede de, men næste Morgen kom de dog vel*

beholdne ind til Køge, hvor Kapt. Glad havde sit Hjem, og hvor hans

Hustru med Ængstelse havde ventet deres Hjemkomst.

Den gamle Bedstefader paa Taasinge døde to Aar efter Børnenes

Besøg, den 7. Oktober 1851, og var da 74 Aar gammel. Hans Hustru

blev imidlertid meget ældre. Hun døde først 28. Januar 1865, over

22