19 / 269
om, at det Hus, som her skildres, er det samme, som Glad fik i Fæste,
da han giftede sig, med de samme hyggelige Stuer, hvori Børneflokken
var vokset op.
Med sit Skib, Galeasen »Agnethe«, skulde Kaptajn Glad bringe en
Ladning Korn til Flensborg. Det var i Krigens Tid; der laa fuldt af
Saarede paa Valdemar Slot, men til Søs havde vi Overmagten. Derfor
turde Kaptajn Glad nok vove at tage sine to Børn med og glæde sine
gamle Forældre ved at sætte dem i Pleje hos dem, indtil han selv kom
tilbage fra Flensborg. Datteren Anna, senere gift med Brandinspektør
Møller i Hillerød, har mange Aar efter nedskrevet en Beretning om
Rejsen, hvoraf det følgende er et Uddrag. Efter en levende Skildring
af Forberedelserne og af Sørejsens Besværligheder, ser man i Erin*
dringens Perspektiv det lille Hus paa Taasinge, hvor Bedsteforældrene
boede, dets Indretning og dets daglige Liv, saa stilfærdigt og hyggeligt,
som Folk levede for 80 Aar siden, og saaledes som den lille
6
aarige
Pige opfattede det. Bedstefaderen var den Gang 72 Aar og Bedste?
moderen 75 Aar gammel.
For mine Tanker ser jeg en lille Karavane bestaaende af
Fader med Julius ved Haanden. Bagefter kom saa Henrik
Letmatros, en blond Krøltop, med mig paa Ryggen som et
andet Fedtlam, og tilsidst nogle Skibsdrenge med Bagagen.
Fremad gik det i Mulm og Mørke og opblødt Dynd, men
endelig øjnede vi nogle Rækker Smaahuse med venligt blin*
kende, oplyste Vinduer, blandt hvilke mit lille Hoved for*
gæves foregøglede sig Herlighederne hos Bedstefar og Bedste*
mor. Videre og videre maatte vi, alle de smaa Huse for?
svandt, og jeg fattede intet mere uden Stormen, som hylede,
og Regnen, der pjaskede paa Vejen. Holdt! Nu endelig
drejer vi ind mod noget lavt og mørkt ved Siden af Vejen;
det viser sig at være et straatækt Hus, en Længe med et
eneste lille, oplyst Vindue med smaa bitte Ruder. Fader giver
et lille Slag paa Ruden, og Matrosen lader mig kigge derind.
En lille, graahaaret, korsklædeklædt Bondekone sidder ved
Rokken og spinder. I Baggrunden en indbydende, hvid Him*
melseng. Ved Slaget paa Ruden farer den lille Mor forfærdet
sammen og raaber: »Det er da aldrig Carl Frederik med
20