20 / 269
Børnene i det Herrens Vejr?« — Jo, det var Carl Frederik,
som løftede Klinken for sig og sine drivvaade Smaa. Nu kom
Bedstefar og Onkel Gottlieb frem fra Storstuen bagved, og
der var varmt og lyst hos de Gamle. Forskrækkelsen satte
sig snart, da de saa, at de havde os hele og holdne. Bedste*
mor havde siddet og bedt til Gud for os, mens hun spandt
sin Traad.
Nu fik Bedstemor travlt med at sætte paa Bordet og koge
Mælk og The. Fader gik med djærve Skridt op og ned
i Stuen og talte alvorligt med gamle Bedstefar, mens jeg buk*
kede mig ned og klappede Missekatten og forsøgte at fatte
mig lidt.
Min smukke, talentfulde, alfeagtige Mor i vort yppige
Barndomshjem havde nok fortalt os om den skinnende
hvide Himmelseng, hun havde sovet i hos de Gamle, da hun
sejlede derover med Far, og om hvor rar gamle Bedstemor
var, men jeg havde ikke forstaaet, at hun ikke sad i Fruer*
stuen og spandt paa Guldtén som mine smaa Legekamme*
raters Bedstemor, der boede i det store, gamle Dyvekehus
i Køge.
Bedstemor bragte os nu tilsengs i den store, hvide Him*
melseng, hvor Broder Julius og jeg stredes om Pladserne,
saa at jeg trillede ned i Midten. Bedstemor skændte, men
det er ogsaa den eneste Gang i alle de 14 Dage, vi var der,
at jeg kan mindes, der var nogen Utilfredshed med os. Ellers
staar alt i det skønneste Lys for mig fra Opholdet hos de
Gamle. Det lille, mørke Hus, vi om Aftenen havde kæmpet
os frem til i Regn og Mulm, viste sig i Dagens Lys at ligge
lidt udenfor Troense By, tæt op til en yndig Skov, og med
en lille Have bagved. Der var gode, store Stuer og et gam*
meldags, stort Køkken med Stengulv. Julius og jeg laa i det
første mindre Værelse, vi kom ind i, Bedstefar og Bedstemor
i en stor Himmelseng med blaa Gardiner i den største Stue,
og dér stod et stort Skræderbord, som Onkel Gottlieb brug?
te. Bedstefar, som ogsaa havde været Skræder, hjalp ham
med at sy. Tante Dorthea boede oppe i Troense, ugift, er*
nærende sig ved en lille Handel og en Syskole for Piger. Jeg
21