446 / 605
436
Meddelelser fra Raadstuearkivet 1930— 1932
og afsluttet Ulykke, hvis Følger lader sig overse. Fugtig
hed og Orme er for Fortidens Papirer en snigende Sot,
som øver sit Værk i det stille. Ogsaa Raadstuearkivets
Akter bekræfter denne Iagttagelse. Da Byens Raadhus
og dermed dens Arkiv gentagne Gange er bleven hærget
af Flammer, er det ikke faa Sager, som ha r været i Be
røring med Vandmasser. Om endnu flere gælder det, at
de paa et eller andet Tidspunkt har været skubbet til
Side i klamme Kældere eller paa Lofter, som var uden
Forbindelse med Lys og Luft. Hist og her sporer man
ogsaa Insekters Flid.
I Danmark som i Udlandet har man i de senere Aar-
tier været opmærksom paa disse Forhold og søgt at
bøde paa deres Følger. De store Arkiver og Biblioteker
har til Stadighed et betydeligt Antal specielt uddannede
Folk i Gang med denne Virksomhed. Det danske Rigs
arkiv har siden A. D. Jørgensens Dage — i beskednere
Omfang — søgt at løse Opgaven. Allerede i 1886 op-
naaede det en lille Bevilling, som muliggjorde en Be
gyndelse; det var dog først fra 1893, da der i det sjæl
landske Landsarkiv blev indrettet et eget Bogbinder
værksted og ansat en Bogbinder, at Arbejdet ret er ble
ven sat i System. Navnlig Rigsarkivar V. A. Secher og
Landsarkivar Homemann har Fortjenesten af at have
bragt det paa Højde med Udlandets, særlig tyske, Me
toder.
Saa ligetil har Sagen ikke været. Forhandlinger paa
Arkivmøder og Afhandlinger i Fagtidsskrifter vidner om
de mangfoldige Vanskeligheder, som ha r maattet over
vindes. Selv om Kemikere og andre Sagkyndige har
øvet deres Snilde, og Statsprøveanstalter ydet deres Med
virkning, har man ikke kunnet undgaa Misgreb. Gan
ske vist har man let fundet virksomme Midler, som
standser Fugtighedens Fremtrængen og Insekters Borin
ger; i adskillige Tilfælde har det dog vist sig, at An