Vi kommer nu til Staldmestergaarden eller »Stald
betjentes Vaaninger«, som det officielle Navn var. Dette
Bygningskompleks, som bestaar af en Hovedfløj mod
Kanalen og en lang Sidefløj ned ad Tøjhusgade, plejer
man at regne for et Værk af Platen, og det er for saa
vidt rigtigt nok, som det er opført i hans Embedstid i
Aarene 1703—06, og Regningerne er anvist af ham. Der
er imidlertid det mærkelige Forhold herved, at Dose 12.
Marts 1702 havde sluttet Kontrakt med Maren Oluf
Højers om at levere hvide og brune ølandske Fliser til
Staldbetjentes Vaaninger; og 21. Marts samme Aar fik
to hollandske Skippere Betaling for Tagsten til »den nye
Bygning ved Tøjhuset«, efter at Dose selv havde betin
get Prisen. Der skete dog intet paa Byggepladsen før
Platens Hjemkomst, og i den foran nævnte Ekstrak t med
deler han i sine Randnoter, at de indkøbte Tagsten var
blevet brugt til andre Bygninger. Den 30. Oktober har
vi den første Attest, som kendes, fra Platens Haand. Den
angaar Kalksten fra Stenbruddet ved Stevns, som blev
anvendt i Staldmestergaarden. Først næste Sommer lod
han Grunden udgrave, hvilket Arbejde en Grenader ved
Navn Gert Martensen fik i Entreprise; det varede fra 5.
Maj til 20. August.
Opførelsen af Staldmestergaarden maa altsaa være
planlagt før Platens Hjemkomst, og der maa have fore-
ligget et virkeligt Projekt, siden der kunde være Tale om
a t indkøbe baade Gulvfliser og Tagsten.
Sandsynligvis staar det i Forbindelse med Opførelsen
af de nye Staldbygninger omkring Ridebanen. Med disse
var det tilsigtet at indføre en større »Regularitet« i Be
byggelsen paa Slotsholmen, selv om man havde maattet
opgive Lambert van Havens Projekt til et stort firfløjet
Slot, der skulde have afløst det gamle uregelmæssige Kø
benhavns Slot. Akserne blev lagt efter de Linjer, som
var fastlagt ved Christian IV’s Galejhavn, Tøjhuset, Pro-
484
Bygningsvæsenet under Frederik IV (indtil 1716)