495 / 605
Bygningsvæsenet under Frederik IV (indtil 1716)
4 8 5
viantgaarden og Frederik III’s Biblioteksbygning. Langs
med Nordsiden af Tøjhusgade laa den lange Ridestald
og Ridehuset, det sidste nærmest Frederiksholms Kanal;
og Staldmestergaarden, hvis lange Sidefløj danner Syd
siden af Tøjhusgade, hører naturlig med til Komplekset.
Hvem der har udarbejdet dette vidtløftige Projekt,
kan ikke siges med Sikkerhed. Maaske gaar det tilbage
til Lambert van Havens Tid; men sin endelige Udform
ning har det sandsynligvis faaet ved Hans van Stenwin-
kel, som jo endnu var virksom i Christian V’s sidste Aar
og først døde ved Aarsskiftet 1699—1700. Paa den
Maade kan man bedst forklare sig, at Dose har ment at
kunne paatage sig Ledelsen af saa betydelige Bygge
foretagender. Men for Staldmestergaardens Vedkom
mende maa man naturligvis, selv om der har foreligget
et fuldt udarbejdet Projekt fra Stenwinkels Haand, regne
med, at Platen ha r kunnet gøre mange Ændringer og
navnlig har udformet Fagaderne paa sin Maade. Det
kan ogsaa direkte bevises, at Tegningerne til Portalen
ved Frederiksholms Kanal og de smukke Gadedøre i Tøj
husgade saa vel som andre Detailler stammer fra Pla-
tens Tegnestue. De er nemlig endnu bevaret (i Kobber
stiksamlingen), og Tegnemaaden viser, at de er udført
af Christoph Marselis.
Foruden de mange Bygninger fra Aarene 1700—03,
som Professor Wanscher vil tilskrive Platen, har han
ogsaa, omend mere hypothetisk, ment at kunne tillægge
ham Kirken i Kastellet (1704) og Østerport (1708). Tids
mæssigt er der ikke noget til Hinder derfor; men det maa
tages i Betragtning, at begge disse Bygninger henhørte
under Militæretaten, og at Platen ikke kunde faa noget
med dem at gøre, med mindre der var en særlig Anled
ning til at gribe ind; men herom foreligger der intet.
Særlig Østerport, hvis Ydre vi kender fra Thuras »Dan
ske Vitruvius«, synes mig at være ren militær Architek-
32