Bygningsvæsenet under Frederik IV (indtil 1716)
tur; den er i hvert Fald af en saa nøgtern Art, at der
ikke deraf kan flettes nogen Hæderskrans til en Archi
tekt, der efter Wanschers Mening skulde være jævnbyr
dig med Nicodemus Tessin, helst lidt større.
I 1706 indtræder der en Ændring i Platens Stilling;
han blev fra 1. Januar udnævnt til Hofmarskal efter
Ludvig Statius v. Hahn og fik som saadan 2000 Rdl. i
Gage; hans Løn som Overbygningsdirektør blev derimod
nedsat til 1000 Rdl., hvilket jo ogsaa kunde være nok,
da han ikke kunde ofre saa megen Tid som tidligere
paa dette Embede. Vi ser nu, at Ernst, som efter Pla
tens Hjemkomst var traad t noget i Baggrunden, atter
gør sig stærkt gældende. Ved Ombygningen af Frede
riksberg Slot 1707—09, hvorved det fik sin nuværende
Skikkelse, tager han Opførelsen i Entreprise og udar
bejder selv Tegningerne. Platen sluttede, ifølge sin over
ordnede Stilling, paa Kongens Vegne Kontrakten med
ham; men han godkendte ikke uden videre E rnst’s Pro
jekt; han forlangte adskillige Ændringer, særlig i Faga
dernes Stil, hvorved han har haft en ret betydelig — og
heldig — Indflydelse paa Slottets Udseende. En nær
mere Paavisning heraf kan ikke gives paa dette Sted;
jeg maa henvise til det, som jeg har skrevet derom i
Tidsskriftet »Artes« II. Men det, som for vort Emne
har Interesse, er den Maade, hvorpaa Ernst søger at ud
nytte Situationen til at fortrænge Platen. Kongen var
meget tilfreds med hans Arbejde, navnlig fordi hap
havde vist saa megen Økonomi, at der blev sparet over
1000 Rdl. Ernst indsendte i September 1709 det afslut
tede Regnskab til Kongen med en Skrivelse, hvori han
først kysser Hans Majestæts Fødder og takker for, at
han har faaet Titel af Kancelliraad; derefter fortsætter
han saaledes: »Weil DH. (Der Herr) Hof-Marschall mit
Ihre Königl. Majestæt wegreiset, so wäre keiner näher,
dem mit Recht die aufsicht Ew. Königl. Maj. Bauwesen