502 / 605
492
Amagerhavebrug
rette oc Vildgaasefangst«1) . Dertil kom, at Amager saa
meget mere ansaas for at være et bekvemt Sted til at gøre
et Forsøg med Forbedring af Hovedstadens Forsyning
med Haveurter, Smør og Ost, som denne 0 i hine Tider
laa under Kronen.
Forhandlingerne om den opsigtsvækkende Foranstalt
ning maa allerede være begyndt i 1516, og der har vist
nok i dette Aar været Hollændere heroppe2) , muligvis
for at se paa Forholdene; den egentlige Indvandring fandt
dog først Sted i E fteraaret 1520 eller Foraaret 1521.
Planen om Indkaldelsen mødte stærk Modstand i Rigs-
raadet, og det tilskrives Mor Sigbrit, at den blev gennem
ført. De indkaldte Familier fik en betydelig friere Stil
ling end danske Bønder almindeligvis havde i disse Ti
der. I de tidligste Privilegier nævnes dog ikke udtrykkeligt,
at de skal dyrke Haver. Dette siges først i Kong Chri
stian II’s Brev af 1547, i hvilket de faar deres Rettighe
der over St. Magleby bekræftet, imod at de svarer 300
»Marck« og opholder Københavns Slot med saa mange
Rødder og Løg, som behøves til Udspisningen. Paa den
anden Side maa det antages, at de har været fritaget for
at plante Humle, Pil og Frugttræer, saaledes som andre
danske Bønder var forpligtet til, og deri kan man maa-
ske se en Aarsag til Amagers Mangel paa disse Dele siden
hen. At Agerbrug og Kvægavl var en Hovedsag for Hol
lænderne, er tydeligt nok.
Dels paa Grund af Hollændernes voksende Antal og
vel ogsaa af andre Aarsager oprettedes der Kolonier af
Hollændere endnu flere Steder i Riget, saaledes foruden
paa Frederiksberg ogsaa paa Øerne Sprogø, Hesselø
samt Egholm ved Aalborg3) ; det er dog uvist, om disse
') Arild Huitfeld: Danmarks Riges Krønike, 1652, II S. 1111.
2) Smstds. Bemærkningen gaar bl. a. igen i Ludv. Holberg: Dan
marks Beskrivelse, 1739, S. 207.
3) Nicolaisen: II S .26—29, 146 ff, 193 ff; Kancelliets Brevbøger
7/
t
1552,
S. 168; Hist. Aarbog for Loll.-Falster 1928, S. 113, 116, 1929: 136—37.
Jvnf. anf. Afh. i Hist. Medd. om Kbh. 2. Rk. V. Bd. S. 72.