92 / 99
Langebro klappede! Endelig søndag den 14. februar 1954, nåede man så vid t med broarbejdet, at begge klapper kunne sænkes og mødes.
D et skete dels fo r at undersøge, hvordan m askineriet fungerede, dels fo r at konstatere, om broen var bygget så nøjagtigt, at klapperne
kom til at ligge lige ud fo r hinanden. D et passede så at sige på m illim e te r!
K lappernes kon stru k tion
Klapfaget udførtes som før nævnt som en
dobbeltfløjet Scherzerbro med fire ho
veddragere, der i lukket stilling hver
for sig danner en såkaldt tre-charniers
bue, således kaldt, fordi der er tre led-
dedeforbindelser i den, en forneden ved
hvert vederlag og en i toppen. Hoved-
dragerne er forlænget ud over vederlags-
charniererne i klaphalerne, hvorpå rulle
gænger og kontravægte monteres.
K lappernes bevægelse
Som forklaring på den foran side 72 om
talte opdeling af kontravægtene i en fast
og en bevægelig del, skal der her rede
gøres for operationerne under broens
bevægelse. Ved broens sammenlukning
foregår klappernes manøvrering således:
1) Amagerklappen køres ned, til den
rører vederlagscharnieret, men hele
trykket hviler stadig på rullebanen.
Derefter køres Sjællandsklappen ned
i den samme stilling.
2) Sjællandsklappen basculeres, d.v. s.
den løse kontravægt løftes ved bagen
den, derved at basculeringsrullerne,
som hænger i et særligt stativ bagved
klaphalen ved hjælp af et særligt ma
skineri presses ind under de på den
løse kontravægt indbyggede horn.
Herved får klappen overvægt frem
efter, så den drejer sig i vederlags
charnieret og løfter sig fri af rulle
banen. Desuden trykker topcharme