96 / 99
Asfaltlæggere i arbejde. Billedet herover viser en
af de sidste faser i det langvarige broarbejde, k o rt
fø r København fik sin nye Langebro, den niende
i rækken og med sin brede faste brobane unæg
te lig meget forskellig fra den allerførste snævre
og skrøbelige plankebro.
På billedet tilve n stre, der som det ovenfor er taget
i maj måned 1954, ses det endnu ubeboede kom
mandotårn med sin kobberbeklædning, sit glasbur
og sine elegante lin je r, ligeledes en moderne frem
toning, fra hvilket broens maskineri skal dirigeres.
En snes k ro n e r p r. op lukn ing
Da broen skal kunne åbnes for gennem
sejling, om sommeren kl. 5-20, om vin
teren kl. 6-20, bliver der to hold betje
ningsmandskab, hvert med en brofoged,
to maskinmestre og to brobetjente.
Fartøjerne passerer vederlagsfrit, men
med årlige driftsudgifter på ca. 250.000
kr. - exklusive afskrivning og forrent
ning samt vedligeholdelse - og ca. 12.000
oplukninger pr. år, kan udgifterne for
hver enkelt oplukning sættes til ca.20 kr.
K lappernes brobane
Sliddækket på kørebanen er støbeasfalt,
der udlægges direkte på en stålplade,
som er 12 mm tyk og understøttet af et
svejst system af sekundære tvær- og
længdebjælker, hvorved der opstår pla
defelter på ca. 45x45 cm. Sporvejsskin
nerne er på klappen en særlig lav type,
så de kan få plåds i asfalten, når de svej
ses til stålpladen. Brodækket bæres af
svære hovedtværbjælker 50-70 cm høje,
hvorfra belastningen gennem søjler ned
føres til buerne.
Fortovet er principielt anordnet på
samme måde og er understøttet på kon
soller i forlængelse af hovedtværbjæl
kerne. Foruden et svært rækværk ved
ydersiden er der et lettere ind mod
kørebanen.