101 / 318
94
maatte anmode Dig derom, og dertil svarede
han straks: Ja vel, naar De kan stole paa,
at han ikke lægger Fingrene imellem, men siger
sin Mening rent ud.
Og nu kommer jeg
derfor til Dig og beder Dig at anmelde Digtet
i „Fædrelandet“ uforbeholdent saaledes. som
Du finder det retfærdigt!
Jeg gik ind paa Forslaget. Allerede den
Anmodning: at levere en Anmeldelse til det
fornemme „Fædreland“ fandt jeg dengang smig
rende, og dobbelt fristende blev Opgaven, idet
don paa Forhaand gav mig Frihed til at udtale
min Mening om et Digt af en saa betydelig
Forfatter som Paludan-Miiller, overfor hvem
de fleste Anmeldere ikke turde kny,, mens jeg
efter min Opfattelse maatte misbillige den
ukristelige Maade, hvorpaa Luftskipperen om
vender Atheisten.
Altsaa: jeg „lagde ikke Fingrene imellem“,
men anmeldte Digtet*) saaledes som det efter
min Mening fortjente uden „Persons Anseelse“
og Hensyn til, at det var skrevet af en Pro
fessor med den størst mulige Avtoritet, og uden
al Partiskhed, endskønt Forfatteren har gjort
*) „Fædrelandet“ den 8. Januar 1853.