106 / 318
99
Evner og Kundskaber, „noget Engleligt“ og
„noget Dæmonisk“, og derimod at fremstille
Vantroens Forkæmper som en opblæst Dreng,
der „i det Højeste kan blive Prokurator“ med
Tiden — men desuagtet lade den lille skæv
benede Student forsvare sig tappert, saa længe
han kæmper med Videnskabens Vaaben for at
hævde sine fdosofiske Vildfarelser, indtil den
lærde teologiske Doktor først ved Anvendelse
af Svig, Løgn og Tortur faar Overmagten, og
ved at sætte den ubevæbnede, nøgne forfrosne
Stakkel en Pistol for Panden og true ham paa
Livet bringer ham til at gribe til Bønnebogen
i en saa deprimeret Tilstand, at han lige saa godt
kunde tvinges til at opramse en islamitisk Bøn,
som til at bede alle Rosenskransens halvhun
drede Ave Marier og fem Paternostre. En saa
ubetydelig Sejr vundet ved saa lumpne Midler
af en saa overlegen Stormand over en saa af
mægtig Modstander fandt jeg ikke værdig til
at besynges i to Hundrede mesterlige Stanzer
af en saa stor Digter som Paludan-Miiller, og
en Kamp mellem Tro og Vantro, hvorunder
Troens Missionær maa gribe til Inkvisitionens
Pinselsmetode, kunde jeg kun betragte som kom
promitterende for Evangeliets Forkynder. Nok
7*