112 / 318
105
— Nej, det er nok! Men saadant Svensk
har jeg aldrig set før — sukkede den stakkels
Oversætter, og jeg kunde kun forøge hans Be
drøvelse med den Forsikring: at det netop var
klassisk Svensk fra den svenske Digtnings
mest klassiske Tid.
E t P ar Dage derefter fik jeg Bogen til
Anmeldelse fra „Fædrelandet“.
Den svarede
fuldstændig til den foregaaende Prøve i H en
seende til sproglige Fadæser, men — hvad der
var værre endnu — den truede i en Eftertale
med, at dersom den fandt „nogen venlig Mod
tagelse“, skulde R u n e b e r g s øvrige Digte blive
fordanskede paa samme Maade.
For at frelse disse fra denne truende
Skæbne, skrev jeg en Anmeldelse af Bogen,
der med en Syndflod af Citater beviste, at Hr.
F. F. — Oversætterens Mærke —
1) ikke forstod Svensk,
2) ikke kunde skrive Dansk og
3) hverken havde Begreb om Rim eller
Metrum.
Jeg skal her kun anføre nogle af Beviserne
for den første Paastand.
Alle de Ord, der om trent lyder ens paa
Svensk og Dansk, skønt de har forskellig Be