113 / 318
106
tydning paa hvert Sprog, havde han overført i
den danske Oversættelse. Uagtet s p r i n g a be
tyder lø b e paa Dansk, oversatte han allevegne
springa med springe, og skønt s t a n n a er det
samme Ord som s ta n d s e , omskrev han det
altid med stande. Ordet d it, der skulde over
sættes med det danske d id eller d e r h e n læste
han som ditt, og naar Korporalen spørger Kon
gen om han „får svansa dit K an on ? “, tro r den
troskyldige Oversætter, at Kanonen er Nevtrum
og skriver „maa jeg dreje D in K anon ?“ At
en Oppasser eller Tjenestekarl kaldes dräng
vidste han ikke, og derfor lader han General
Döbeln kalde paa Drengen, da Provsten skal
kastes paa Døren.
At Ordet liden paa Svensk er en Fortids
form for Verbet att lida (lide mod Aften), veed
han heller ikke, og derfor omskriver han det
med det danske liden (lille) saaledes, at naar
torpflickan siger
Red mig en graf, o moder kär!
Min lefnadsdag är liden,
oversæ tter han glat væk:
Red mig en Grav, o Moder kær!
Min L e v e tid er liden .