119 / 318
112
baade blandt Kunstnerne og Anmelderne, und
gik jeg ikke at stikke min Haand i denne
Hvepserede, og fordi jeg ikke ensidig tog P arti
for den ene Klikke at blive overfaldet af dens
Medlemmer som en haandgangen Forkæmper
for den anden.
Der var nemlig paa den Tid to Retninger
i vor bildende Kunst, hvis T ilhængere gensidig
forkættrede hinanden med den mest forblindede
Lidenskabelighed, og jeg havde i min første
Feuilleton om Udstillingen
en passant
berørt
denne beklagelige Kendsgerning, men for at
undgaa de gængse ubeføjede og af Modstanderne
opfundne Benævnelser:
„Høyenianerne“ og
„Jøderne“, givet K likkerne de nevtrale Be
tegnelser: „de B lo n d e “ og „de B r u n e t t e “,
der ved denne Lejlighed kom i Kurs.
Min Paastand, at dette Klikkevæsen som
sædvanlig ikke var tilstrækkelig grundet paa
nogen principiel Forskel i de to Lejres Op
fattelse eller Fremstilling, fremkaldte til at be
gynde med en Forespørgsel fra en fornærmet
Kunstner om, hvad jeg da ansaa for Grunden
til den indbyrdes Uenighed og Strid.
Herpaa havde jeg let ved at svare: at den,
der har paastaaet, at der mangler Grund til