123 / 318
116
eget Laad frembød baade Egne og Folkeliv,
der fortjente at gøres til Genstand for kunstnerisk
Fremstilling, og at der ved selvstændigt Studium
maatte kunne udvikles en Teknik, som var særlig
egnet for Gengivelsen af de nordiske Opgaver,
om den end til at begynde med maatte savne
de ældre Skolers rutinemæssige Effekt.
Saaledes fremstod den saakaldte „nordiske
K u n st“, hvis T ilhængere straks patenterede og
fredlyste de Malere, der sympatiserede med det
opstillede Program og forkættrede deres Kolleger,
som allerede havde tilegnet sig en mere ud
viklet Malemaade under deres Ophold i Ud
landet. „Fædrelandet“ blev med sædvanlig vel
ment Ensidighed de Nordiskes Forkæmper, og
„Flyveposten“ tog sig med sædvanlig praktisk
Sans af de andre Kunstnere, der endnu havde
det største Publikum paa sin Side. B is s e n ,
M a r s t r a n d , K o n s t a n t i n H a n s e n , R o e d ,
S k o v g a a r d , S o n n e , L u n d b y , K y h n og
D a l s g a a r d var saaledes satte over al Kritik
af de Nordiske, mens S im o n s e n , G e r tn e r ,
J. L. J e n s e n (Blomstermaleren), L ie b e r t, Mel-
bye, M o n ie s, R o h d e , S c h l e i s n e r og S to r c h
kun blev nævnte af dem som Folk, der ved