125 / 318
118
til denne Forfremmelse, svarede de mig meget
naivt, at jeg jo i min Anmeldelse af Udstillingen
havde brudt S taven over den nordiske Kunst,
og da denne Anmasselse saa skulde paavises,
var de ikke i Stand til at finde noget andet An
greb paa denne Kunstretning, end at jeg havde
skrevet om et meget brunét Portræ t, som R o e d
havde udstillet, „at det havde en sodfarvet
Kolorit“, og om et, som var malet af K o n
s t a n t i n H a n s e n , „at Karnationen lignede olie
malet T ræ “. — Det var altsaa efter Klikke-
opfattelsen det Samme som „at angribe det
Nationalejendommelige i K un sten “. At have
skrevet nogen Dadel over et af Klikkens fred
lyste Kunstneres Arbejder var jo en Helligbrøde!
Derom fik jeg nogle Dage der efter nøjere
Besked af en Indsender i „Fædrelandet“ —
og for at vise, hvor overdreven og usand min
Skildring af Klikkestriden var, gav han K un st
nerne paa den anden Side følgende Skudsmaal,
som jeg ordret har afskrevet, som Prøve paa
Stemningen i Datidens Kunstnerkredse.
„ G e r tn e r giver som oftest det Ube
hagelige hos Personligheden og gengiver Hud
og Stoffer paa en aandløs materiel Maade.