127 / 318
120
kun undertegnet „A “ men hidrørte efter Rygtet
fra en af Klikkens skrivekyndige Malere, og
jeg behøver næppe at fortælle, at „F lyveposten“
efter Æ vne gengældte den med en lige saa
partisk om end m indre omfattende og nær-
gaaende Anmeldelse af de fra den nordiske
Side udstillede Arbejder.
Jeg vil heller ikke fortie, at jeg, trods min
Bestræbelse for at have udtalt mig upartisk,
paa den Tid i et Kunstnerselskab blev — og
det endogsaa af en personlig Ven blandt de
Brunette — betegnet som „en forstokket Blon-
d rian“, fordi jeg havde rost Grupperne i et af
Sonnes episodiske Slagmalerier, mens jeg havde
ladet et P ar af Monies og Schleisners Genre
billeder uomtalte.
Det var, som man vil indse, ikke let i hin
stridbare Tid at være Kunstanmelder, men end
skønt jeg dengang færdedes meget i K un stner
kredse og jævnlig fra begge modsatte Sider fik
Skoser, fordi jeg var partisk for Modpartiet, lod
jeg mig ikke skræmme fra i mine Feuilletoner
at udtale min Mening, uagtet jeg var vis paa,
at den altid blev ilde optaget enten fra den ene
eller den anden Side.
Saa snart V a r b e r g havde taget sin Embeds-