126 / 318
119
S im o n s e n er saa udsvævende, at han
aldrig giver, hvad Livet har, og er Manierist.
i sin Behandling.
S t o r c h er egenlig en Dilettant og
ganske tam.
Mon i es beviser som oftest, at han
mangler aabent Øje, og at han er forfalden
til en modbydelig Manér.
R o h d e er en Kokette.
S c h l e i s n e r er Føleriets flove Formand.
J e n s e n (Blomstermaleren) er fra en
dygtig Kunstner sunket ned til en moderne
Haandværker.
Hos dem A lle vil man ikke finde
Enhed i Ideen, ti de mangler denne. Kun
E t er hos dem Alle øjensynligt, og det er,
at de søger at tilfredsstille Modepublikumets
Fordringer, følgelig ledes af egoistiske H en
syn og derved indrullerer sig i Klikken . . .
Om det end er dem ubevidst, lefler de med
Publikums slette Smag. Deres Virksomhed
bliver naturligvis ligefuldt betydningsløs og
bør bekæmpes. —“
Denne summariske Oversmørelse af de uden
for det nordiske Parti staaende Kunstnere var