124
Ene snart af den Anden efter Tour. N aar den
var beset, kom de andre frie Kunster til Ud
øvelse, uden Program , af Dilettanter. Der var
flerstemmig Sang, Romancer med Pianoakkom
pagnement og S trygekvartetter i klassisk Stil,
meget respektabelt udførte, jævnlig endogsaa
Solonummere af virkelige V irtuoser — ti af
dem talte Foreningen adskillige — glimrende
italienske Duetter å la A n d r e f f i og G i o r i, et
Tyrolerselskabs hele Repertoire i Kopi, der
overgik Originalerne. Saa maatte en nu afdød
Billedhugger synge Sten Blichers jydske Viser,
en nuværende E tatsraad improvisere amfigurisk
Lyrik og en daværende Lithograf „synge den
Vise, han kunde“, og som hverken han blev
ked af at foredrage eller Kammeraterne træ tte
af at høre. Lidt efter var Salen forandret til
et Amfitheater, og nu gav en ung Marinemaler
en Jongleurforestilling baade med Guldæbler og
med Jernkugler saa livagtig efterlignet, at man
aldeles ikke savnede de manglende Æbler og
Bomber. Derpaa fulgte en LTallingdans af en
norsk Kunstner, Atletproduktioner og Bryde
kamp af Foreningens to mindste Medlemmer
og „den højere R ideskole“ paa Kæphesten




