134 / 318
127
vilde det hedde: Lad os dog ikke gøre os til
N ar for at more disse Alvorsmænd. Og de
Passive vilde forgæves søge den Morskab, de
havde hørt Tale om, og gaa deres Vej igen —
og naar Foreningen saa var ødelagt, saa kunde
vi takke dem, der havde sprængt den, ved at
lukke Døren op for „Kunstvennerne“.
Denne Udtalelse fandt saa almindelig T il
slutning hos de Yngre, at alle de Proponerede
faldt igennem med en lillebitte Minoritet, og
Formanden nedlagde i den Anledning sin Væ r
dighed og udmeldte sig af Selskabet, og F ler
tallet af de ældre loyale Medlemmer gjorde ham
Følgeskab.
Det blev, som det jo var i sin Orden, os,
der havde styrtet den forrige Bestyrelse, som
kom til at udgøre den følgende, og vi anstrængte
os naturligvis, alt hvad vi formaaede, for at
Ingen skulde savne de Udmeldte. Foreningens
Humør tog ingen Skade ved Forandringen,
tvertimod, en hel Del Kræfter, der havde holdt
sig tilbage under den forrige Regime — K e j s e r
dømmet kom den ved en lille Bogstavforveksling
til at hedde! — traadte nu frem i F o r
grunden. Nu holdt vi en stor aarlig Udstilling
med akademiske Konkurrence-Opgaver, der