136 / 318
129
denne Misere, der ødelagde alt godt Humør,
var Foreningen næ r ved at opløses, men saa
snart der kom bedre Tider, samlede den sig
igen om nogle af de ældre Medlemmer, og end
nu bestaar den med et større Medlemsantal end
nogensinde tidligere, men — det følger af Tiden —
den nuværende Ungdom, der har indtaget den
gamles P lads, er mere alvorlig og adstadig:
Karnevalstiden er forbi. De fleste af den glade
Stemnings R epræ sentanter, der var unge i
Midten af Aarhundredet, lever ikke mere, og
de Efterlevende fra samme Tid er nu Gubber,
der fristes til at ryste paa Hovedet, naar de
mindes deres overgivne Optog i hine Aar.
En anden lignende Forening var det saa-
kaldte „gode S indelag“.
Saa vidt jeg ved, skyldte den A d o lf R o s e n
k ild e sin Tilblivelse, om den end synes at være
en Fortsæ ttelse af Kasinoskuespillernes tilfældige
Sammenkomster i Hotel Føniks paa de Aftener,
da der hverken var Prøver eller Forestilling
paa Teatret. I alt Fald var det ham, der ind
førte mig som et Slags Medlem af denne saa-
kaldte Forening.
Det var engang efter en Prøve paa et af
9