Uventede Udsigter.
I et Selskab sidst i Juli Maaned fortalte
en af Gæsterne mig, at han nylig var kommet
bjem fra Paris og derovre havde set nogle ud
mærket morsomme Stykker, som han anbefalede
mig til Oversættelse.
„Men De bør selv rejse
derover og se, hvorledes de er udstyrede og
bliver spillede,“ mente han, og da jeg undskyldte
mig med, at jeg af meget „gyldige Grunde var
fritaget for at gøre kostbare Udenlandsrejser“,
forklarede han, at jeg vel sagtens maatte
kunne faa et Rejsestipendium, naar jeg søgte
derom.
Denne Y ttring gav en stilstede værende
Kontorchef i Kultusm inisteriet Anledning til at
udtale sin Forundring over, at jeg aldrig havde




