146 / 318
139
I disse tre Udtalelser fik jeg en haardt
savnet Modvægt mod min Mangel paa Selv
tillid, som hidtil havde trykket mig, og som
alt det Bifald, jeg havde opnaaet hos Publikum,
ikke havde kunnet forjage. Jeg havde jo læst,
hvorledes alle Æ stetikere beskyldte denne Dom
stol for fuldstændig Upaalidelighed, og selv
havde jeg mange Gange været Vidne til, at
den havde gjort Stads af Produkter, som jeg
vilde have skammet mig ved; men her havde jeg
Anerkendelse af Avtoriteter, som jeg var nødt
til at tro paa, og nu kunde jeg begynde at
tro paa mig selv.
Jeg indsendte dem med min Ansøgning
fast overbevist om, at de vilde gøre deres
Virkning, og gav mig trøstig til at læse Fransk
i det Haah, at jeg næste Aar skulde blive nødt
til at gøre mig forstaaelig paa dette Sprog,
hvori jeg i de sidste 25 Aar ingen Undervisning
havde faaet.
Der blev imidlertid ikke levnet mig saa
lang Tid til at forberede mig til Rejsen, som jeg
havde ventet, ti henad Efteraaret til døde en af
de Ansøgere, hvem der var tilkendt Rejseunder
støttelse til det følgende Foraar, og der blev
saaledes et Stipendium vakant. Dette, der saa