149 / 318
142
han mildere: „Følgelig er Stipendiet tilkendt
Dem !“
Den Rejseunderstøttelse, der nu var mig
tilkendt, var, som sagt, oprindelig bestemt for
en Lærer, der vilde gøre et Besøg ved et enkelt
udenlandsk Blinde-Institut, mens jeg havde søgt
om Understøttelse til en Rejse til W ien og
Paris for at gøre mig bekendt med de tyske
og franske Teatre, og hertil vilde det lille
Stipendium ikke forslaa — allerm indst naar
jeg tænkte paa at tage min Hustru med. Men
Hændelsen kom mig her aldeles uventet til
Hjælp; idet jeg kort efter N y taar kom i et
nærmere Forhold til Kasino-Teatret, hvorved
Bestyrelsen fandt det overensstemmende med
dettes Interesse at hjælpe mig til klækkeligere
Rejsepenge, og i den Anledning tilstod mig en
Benefice-Forestilling.
Til denne maatte jeg nu skaffe nyt Reper
toire for Indtægtens Skyld, og da jeg havde en
P lan til en sjællandsk Vaudeville færdig i H o
vedet, til hvilken jeg under mit Landliv havde
gjort saa mange og grundige Studier, at jeg
turde stille den frem som en ærlig realistisk
Bondekomedie i Modsætning til de grasserende
idylliske „Duft-Vaudeviller“, saa tog jeg ikke