154 / 318
147
endnu en Vandring for at se „die heilige H al
len“, der efter hans Forsikring var det Aller-
skønneste, han havde at forevise. Vi tiltraadte
naturligvis Vandringen med berettigede F o r
ventninger. Pludselig standsede han midt inde
i en lille Bøgeskov og tilkastede os et Blik,
som tydeligt nok æskede den dybeste Beundring.
Nogle Bøgetræer af sædvanlig Størrelse, der
først oppe i Toppen udbredte deres løvbevoksede
Grene — det var de hellige Haller! Hjemme
i Danmark havde vi saadanne Haller i hundrede
vis, der vare dobbelt saa høje og hundrede
Gange saa rummelige!
En tilsvarende Overraskelse ventede os i
det sachsiske Schweitz. D e r midt imellem et
Udvalg af Naturens Herligheder — taarnformige
Klipper, dekorerede med yppig Bregnevækst i
Revnerne, Basaltkegler af 1600 Fods Højde
med Udsigt over de bøhmiske og schlesiske
Bjerge, Fjeldstier af Alensbrede paa Bunden af
dybe, stejle Klippekløfter, gamle Borgruiner,
prægtige Villaer osv. — hørte vi stadig Tale
om „das W asserfall“ som en af den under
skønne Egns Seværdigheder, og da vi under
vejs kørte gennem en Hulvej, holdt Kusken
pludselig stille og spurgte, om vi vilde se Vand-
10
*