160 / 318
153
Uger, som vi tilbragte med at rejse fra den
ene dejlige Egn i Østerrig til den anden endnu
dejligere, holdt mig dog skadesløs for Afskeden.
Nu gik Farten pr. Dampskib ned ad „den
skønne blaa Donau“ til L in z , G m u n d e n , det
fasionable Badested I s c h l til S a l z b u r g , den
prægtigst beliggende Stad, jeg havde set. Gol-
1i ng e r-V an d fa ld e t, Saltgruberne i H a l l e i n ,
G a s te in med de varme Kilder og hele det
pragtfulde Salzkammergut tillige med en Del af
Tyrol — deri Inndalen og Innsbruck — be
rejste vi i Løbet af et P ar Uger med vor egen
Ekvipage — det vil sige en skikkelig Vogn
mand, der tilligemed sin Hest og sin Enspænder
tog Tjeneste hos os, og kørte os hvorhen vi
vilde lige til M ü n c h e n , og ikke kunde be
gribe, at vi d é r vilde ombytte hans lille sikre
Kærre med den „vermaledeite und gefährliche
E isenbahn“. Paa den bajerske Hovedstad med
alle dens Kunstskatte havde jeg ikke Tid til
at anvende mere end tre Dage, og gjorde derfor
kun et flygtigt Bekendtskab med de herlige
Musæer, ogsaa om Teatrene fik jeg ved et Par
Besøg ingen varige Erindringer.
Derimod
var jeg saa heldig paa Gaden at overvære et
af de mest storartede katolske Spektakler: den