159 / 318
152
kunde jeg ganske oprigtigt svare Nej. Kun
maatte jeg tilstaa, at jeg ikke havde ventet,
ved et og samme Teater at finde to saa grund
forskellige Slags Skuespillere. Jeg nævnte som
Eksempel fire fem af dem, som jeg syntes bedst
om, og forundrede mig over, at de spillede
Komedie paa selvsamme Maade, som vore bedste
Skuespillere hjemme. Derimod kunde jeg ikke
fragaa, at der var adskillige andre, som jeg
ligeledes nævnte, der spillede paa en efter min
Opfattelse mere kunstlet end naturlig Maade,
og som desuagtet gjorde fuldt saa megen Lykke
hos Publikum.
— Det er ganske rigtigt — svarede Laube.
— Ved alle Teatre er der to Slags Skuespil
lere: de ægte Kunstnere, der i Følge deres Geni
opfatter og gengiver det virkelige Liv, og de
uægte, der retter sig efter Publikums tilfældige
Krav. De første er om trent ens i alle Lande,
de andre er derimod forskellige paa hvert Sted
efter Publikums Smag og Dannelse. Dem kan
en Fremmed aldrig forlige sig med! —
Jeg har siden baade ude og hjemme faaet
rig Lejlighed til at sande hans Ord.
W ien var et af de Steder, hvorfra jeg havde
svæ rt ved at løsrive mig, men de følgende to