158 / 318
151
Burgteatret gav et saa afvekslende Reper
toire, at jeg omtrent saa alle dramatiske Genrer
repræsenterede. Jeg mindes især Shakespeares
„Taming of the shrew“,
afglattet af Deinhard-
stein under Titel „Die W iderspenstige“, et stort
Lystspil af Scribe, der blev udmærket spillet,
et kedeligt originalt Diskusionsstykke af Bauren-
feld, og en græsselig Farce af Angely: „Von
Sieben die Hässlichste“, som snarere syntes
skrevet for Mester Jakel end for en kunstnerisk
Scene. Jeg tror ikke, at det tarveligste Provins
selskab i Danmark turde opvarte et Markeds
publikum med noget saa urimeligt Galskab.
De to i Danmark mest omtalte Folketeatre
„Garlteatret“ og „An der W ien “ lod jeg nøjes med
et Besøg hver. I det første saa’ jeg Nestroy op
træde i et af hans egne Stykker. Han forekom
mig lige saa grimaceret som Skuespiller, som
plat og smagløs i sit Forfatterskab. Det andet
Teater fristede mig heller ikke til at gentage
mit Besøg, her gav man en dilettantagtig digtet
Æventyrkomedie „Der Berggeist“, fattigt ud
styret og talentløst udført.
Før jeg forlod W ien spurgte L a u b e mig
om jeg nu ikke havde følt mig meget skuffet
i mine Forventninger af Burgteatret, og herpaa