153 / 318
146
fik jeg nok af paa een Aften. Man gav „P re
ciosa“, og jeg fik her for første Gang et Begreb
om, hvad gennemført Strabads-Komedie vil sige.
De romantiske Figurers Deklamation var saa
overdreven pathetisk, at den vakte min Mis
tanke om, at Skuespillerne forsæ tlig parodierede
deres Roller. Hvad jeg her saa’, forklarede
mig det besynderlige Faktum , at en vis E lsker
ved Skuespillerselskaberne i Provindserne altid
betingede sig forud, naar han sluttede Engage
ment, at han skulde være fritaget for at spille
Don Alonzo i „Preciosa“.
I de faa Dage vi opholdt os her, gjorde vi
et P ar dejlige Udflugter til Tharand og det
sachsiske Schweitz, men begge disse vidunderlig
skønne Egne er saa tilstrækkeligt besøgte og
beskrevne, at jeg ikke skal forsøge at gengive
de smukke Landskaber i Pennetegning. Der
imod havde jeg paa enhver af disse Ture en
Overraskelse, som maaske ikke falder i enhver
Turists Lod, og som jeg derfor vil notere.
Efterat vi havde passeret den vidunderlig
skønne Dalstrækning Plauensche Grund og
beset Ruinen af den tharandske Ridderborg og
nydt alle de uforlignelige Udsigter, maatte vi
efter vor Førers indstændige Anmodning gøre