143 / 318
136
indsendt nogen Ansøgning, og da jeg havde
forklaret denne Kendsgerning som en naturlig
Følge af, at jeg ikke tiltroede mig selv de for
nødne Meriter til at komme i Betragtning, for
sikrede han, at der var et betydeligt Antal F o r
fattere, som ikke af Beskenhed lod sig afholde
fra at søge om Stipendier, uagtet de var yngre
og mindre bekendte end jeg.
— I Aar er Stipendierne bortgivne — sagde
han. Men De skulde alligevel indgive Deres A n
søgning ledsaget af de behørige Anbefalinger
fra tre-fire af vore ældre Digtere, saa kommer
De paa Exspektancelisten til næste Aar.
Jeg havde lige fra min Barndom vogtet
mig for de Skuffelser, der følger af at tænke
sig fast i Ønsker og Forhaabninger, og uagtet
jeg altid havde anset en Udenlandsrejse som
noget af det lykkeligste, man kunde opleve,
havde jeg i Mangel paa Udsigt til nogensinde
at opnaa en saadan Lykke gjort Afkald paa at
fantasere over dens Herligheder. Det virkede
derfor som et Trylleri, da jeg aldeles uventet
hørte et Stipendium og en Rejse fremstillet som
Noget, jeg selv kunde bane mig Vej til. Nu
var der ikke Tanke eller Tale om, at jeg af
Modløshed kunde opsætte eller opgive Noget,