111
en tarvelig lønnet Virksomhed for mig, der an
vendte dobbelt saa megen Tid paa mine Artikler,
som min hurtigskrivende Forgænger, gik jeg
ind paa dette Arrangement, der havde stor Be
tydning for min Ven.
Den Opgave, der især blev stillet mig, var
hver Mandag at skrive en Feuilleton, der be
handlede et eller flere Emner, som havde staaet
paa Dagsordenen i den forløbne Uge, og da
„Dagbladet“ ligesom „T im es“ skulde være en
Stormagt og følgelig ikke kunde være tjent
med, at dets Smaaforfattere satte deres Navn
under de af dem forfattede Artikler, var det
allerede en stor Indrømmelse, at jeg fik Lov til
ved en fælles Overskrift at betegne min Pater-
nitet til de af mig skrevne Feuilletoner. Denne
Overskrift blev: „I f o r r ig e U g e “.
Det var i Marts Maaned, at jeg begyndte
paa denne Række af Feuilletoner, og som Følge
deraf blev Kunstudstillingen, der som sædvanlig
aabnede sine Porte den 1ste April, et af de
første Æm n er, jeg kom til at behandle, og
uagtet jeg frem for alt havde til Hensigt at
udtale mig upartisk om de udstillede Kunst
værker og undgaa enhver Skygge af det fana
tiske Klikkevæsen, som paa den Tid grasserede




