109 / 318
102
satte et svensk Teaterstykke for Kasino, da
han i saa Fald vilde opgive sit Forsæ t, at
oversætte det.
Jeg beroligede ham med den Forsikring,
at jeg ikke tænkte paa at oversætte S tykket
og tilføjede den Forklaring: at der ikke var
nogen Sandsynlighed for dets Antagelse.
I
Sam talens Løb kom jeg til at gøre ham det nær-
gaaende Spørgsmaal: om han forstod Svensk?
Hvad jeg mente med det?
Om han havde studeret den svenske Lite-
ratu r — omgaaedes meget med Svenskere —
eller opholdt sig længere Tid i Sverig?
Nej, han kunde kun Svensk, som alle dan
nede Danske.
Om han nogensinde havde prøvet at over
sætte en svensk Bog?
Ja, han havde et oversat svensk Digterværk
under Pressen, og ventede at det vilde ud
komme en af Dagene — svarede han frejdig.
— E t D igtervæ rk? — gentog jeg forbavset.
— J a — „Fånrik Ståls sågner!“ —
— Det er da vel ikke Deres A lvor? —
— Jo, mit ramme Alvor — paa H a g e r u p s
Forlag. Synes De d e t er saa forfærdeligt? —