110 / 318
103
— Ganske forskrækkeligt! De aner vist ikke,
hvor svæ rt det er at oversætte fra Svensk til
Dansk — især et Digterværk — forsikrede jeg.
Den kække Oversætter smilede. Han for
talte: at han havde ladet en af vore mest be
kendte Anmeldere gennemse Oversættelsen, og
at h a n ikke havde fundet nogen Fejl i den —
følgelig: at det dog ikke havde været nogen
overdreven farlig Sag, han havde indladt sig paa.
— Nu vel, Hr. Løjtnant!
Saa er det
maaske mig, der har været ængstelig i Utide.
Nu vil jeg forelægge Dem et svensk Digt, og
dersom De ikke begaar 10 Fejl inden De har
oversat to smaa Sider paa Dansk, saa vil jeg
erkende, at jeg ikke har haft Spor af Ret til
at tvivle paa Deres Dygtighed. —
— Ja, lad os prøve! — sagde Løjtnanten.
Det blev naturligvis ikke nogen af de let
teste svenske Bøger, jeg valgte. Det blev Fru
Lenngrens Digte, den illustrerede Udgave, 7de
Oplag ved Carlén, jeg tog frem af mit Bogskab,
og hvori jeg opslog Side 144—145.
Begge
Sider tilsammen indeholdt kun det tredive Linier
lange Digt „Kalaset“.
Saa begyndte Prøven: