250 / 318
243
lig Begejstring hos et Publikum, der var saa
forvænt som det københavnske. Hendes Komedie
spil havde slet ikke tiltalt mig. Farcen, hvori
hun optraadte, egnede sig kun for en Variété,
hendes dybe Stemme tog sig næsten karleagtig
ud i de franske Replikker, og den „gebrochne“
franske Dialekt, hvorpaa hun udtalte dem, klang
ligefrem barok — og da jeg i det Hele taget
betragtede Gæste-Optræden af fremmede Teater
stjerner som et misligt Middel til at trække
Hus, kunde jeg saa meget mindre anbefale at
spekulere i den skønne Spanierinde.
I Begyndelsen af min tredie Sæson mod
tog Teaterstyrelsen et Tilbud fra en Teater
kommissionær i Berlin, hvor Pepita paa den
Tid havde Engagement.
Hun var villig til at danse 20 Aftener i
3 Uger og 2 Dage, mod et Honorar af 4000
Rigsdaler. Det var altsaa, da hun hver Gang
gav to Danse til Bedste, 200 Kroner for hver
Dans, hvilket jo efter Kaptejn Mundts Bereg
ning var urimelig dyrt; men da hun vilde hjælpe
os til 6 Spilleaftener om Ugen, mens vi kun
plejede at have 4, og da Teatrene altid, naar
hun dansede, havde fuldt Hus til forhøjet Pris,
og da vi befandt os i en Pengekrise, hvorunder
16
*