254 / 318
247
havde bragt mit Kort ind til sin Herre, fløj
Døren op, og en pæn stor Mand, øjensynlig af
semitisk Slægt fo’r mig i Møde og førte mig
— jeg kan næsten sige: under Omfavnelse ind
i det Værelse, som var Maalet for alle de
Ventendes Længsler.
Vor Overenskomst var hurtig sluttet. Den
forandrede Engagements-Termin, som jeg havde
haabet skulde kuldkaste hele Forhandlingen,
vedtog han føjelig, som om det var den lige
gyldigste Ting af Verden, og forskellige preven-
tive Bestemmelser, som jeg fordrede optagne i
Kontrakten, f. Ex. den at Senoraen ikke maatte
optræde paa noget andet Teater i København i
Sæsonen 1857—58, hverken før eller efter sit
Engagement ved Kasino, gik han smilende ind
paa at optage.
Siden efter forstod jeg, at han smilede
over min naive Tro paa slige Damers Respekt
for Kontraktsbestemmelser, men den Gang var
jeg saa smaat stolt over at have opnaaet saa
mange Kauteler, og allerede samme Dag som
jeg kom til Berlin havde jeg fuldbragt min Opgave
og var færdig til Hjemrejsen.
Ved at lægge Vejen over Stettin, hvorfra
der om Aftenen gik en Damper til København