259 / 318
Maskinen arbejdede ufortrøden, Raab paa Op
varteren, der kom ned i Kahytten og tyssede
paa Skraalerne, forfærdeligt Brag af en Styrtesø,
der overskyllede Dækket og kastede Rorgæn
geren fra Rattet ud over Rælingen, derpaa
Raab ovenfra: „En Mand overbord.“ Paa dette
Signal stansede Tyskernes Protester mod at
holdes indespærrede i Kahytten. De kravlede
op i deres Køjer og vedligeholdt en ynkelig
Jammer afbrudt af religiøse Hjertesuk. Det
forekom mig endogsaa, at jeg, den Gang, da
Uvejret sagtnede, og jeg var i Færd med at
falde i Søvn, hørte den ubarmhjærtige Baden
ser ramse Dekader af Ave Maria’er op over
sin Rosenkrans.
Da vi om Morgenen blev purrede ud, havde
Stormen udraset og Bølgerne lagt sig til Hvile.
Tyskerne var tavse. De havde forvundet deres
Jammer og foreløbig opgivet saa vel Verdens
Erobring og Evropas Fortyskelse, som „der
vier und dreiszigfachen Mord“, som Badenseren
Dagen i Forvejen havde erklæret for „die unauf
schiebbarste Bürgerpflicht.“
Af alle mine Rejser til Søs og til Lands
havde denne lille Tur over Østersøen været
den ubehageligste, og til at forøge dens Ubehage