258 / 318
251
skulde lægge sig i den øverste eller den under
ste Dragkisteskuffe?“
Det varede ikke længe, førend vi havde en
orkanagtig Snestorm. Skibet gyngede saa vildt
og uregelmæssigt, at vi snart laa paa højre,
snart paa venstre Side, snart stod paa Benene
og snart paa Hovedet, hvilket sidste især var
i høj Grad generende for mine tre Rejsefæller,
naar deres Søsyge kom til Udbrud. Med nogle
faa Sekunders Mellemrum styrtede den ene Sø
efter den anden over Skibet, fulgt af et vold
somt Brag af knust eller omvæltet Dækslast,
derpaa kom en forfærdelig Gyngetur, saa en
tredobbelt Explosion fremkaldt af den nys ind
tagne Aftensmad og saa et trestemmigt Jammer
hyl, med recitativiske Udbrud som: „Ach Gott,
ach Gott!“ — saa en lille Pause udfyldt af
Klynken, der nærmede sig Graad, saa et orkan
agtigt Vindstød med tilhørende Styrtesø, truende
Kæntring og et tordenlignende Bulder oppe paa
Dækket — det var fire tyske Luksusheste, der
gjorde et Forsøg paa at slaa sig løs, hvorved
to af dem brækkede Benene og derfor blev
ihjelslaaede — Brøl af mine Rejsefæller, der
rullede ud af deres Køjer, raabte „Schiffbruch!“
og forsikrede, at Kedelen var sprunget, skønt