264 / 318
skulde skrive et Stykke, og da jeg forsikrede
hende, at jeg ikke havde nogen Idé til et saa-
dant, løftede hun paa sine smukke Skuldre og
blæste ad mine Undskyldninger. Jeg kunde jo
blot nedskrive vor Samtale og selv gentage
mine Indvendinger for aabent Tæppe, saa vilde
Publikum faa at høre, hvor nødig jeg havde
føjet hende, og hvor despotisk hun havde tvunget
mig dertil, og saa havde vi jo Stykket. Jeg
tillod mig at bemærke, at jeg var Teaterdirektør,
og vilde være umulig som saadan, hvis jeg
ikke havde en temmelig fast Vilje, der hverken
lod sig bøje af den vildeste Teaterhelt eller den
dejligste Primadonna.
Et moi Monsieur! Je suis Pepita — Com
prenez-vous? Je suis femme, ga veut dire
capricieuse
—
je suis danseuse, ga veut d ire:
tres capricieuse
—
et avant tout: je suis
P ep ita , ga veut dire extremement capricieuse,
et j ’ai contracté Vhabitude de voir tout le
monde cécler å mes caprices
— svarede Tryller-
inden aldeles oprigtigt og ugenert.
Jeg kunde ikke nægte, at denne Replik
lod sig benytte som Indledning til det fore-
slaaede Stykke, og da Signalet, der kaldte
hende ind paa Scenen til at danse El Ole lød
17
257